Regler

Når du rejser med vores busser og tog, er din rejse omfattet af vores gældende regler og De Landsdækkende Rejseregler for kollektiv trafik i Danmark.

Vores regler for rejser

Du rejser til børnetakst, hvis du er under 16 år og til pensionisttakst, hvis du er fyldt 67 år.

Du kan betale med kontanter i alle vores busser - med undtagelse af Plusbus (linje 2) i Aalborg.

Du kan også betale med Dankort i vores expresbusser og i bybusserne i Aalborg (dog ikke Plusbus i Aalborg og rute 60X). Du kan betale med betalingskort i billetautomaterne på tog- og plusbusstationer.

Hvis du køber billet igennem RejseBillet app kan du betale med betalingskort eller MobilePay.

Du er velkommen til at medbringe din almindelige tohjulede cykel i vores busser og tog, hvis der er tilgængelig plads. Ladcykler, cykelanhængere eller lignende kan dog ikke medbringes.

Prisfordel

Hvis du bruger Rejsekort, Pendlerkort, Ungdomskort, Skolekort eller Erhvervskort, er det gratis at medbringe din cykel i NT-busser og NJ-tog. Hvis du bruger andre betalingsmetoder, kan du købe en cykelbillet i appen RejseBillet, på stationen eller i bussen (dog ikke i Plusbus).

Sikkerhed

Hvis der ikke er tilstrækkelig plads, kan du ikke medbringe en cykel. NT Rejsegaranti gælder ikke for cykler.

Specifikke procedurer

I busserne skal du benytte døren med cykelsymbolet, og der er plads til maksimalt 2 cykler pr. bus. Cyklen skal spændes fast under kørslen.

I togene skal du benytte vognen med cykelsymbolet, og der er plads til 6-8 cykler pr. tog. Cyklerne skal altid placeres inden for de gule markeringer i gulvet af hensyn til sikkerheden.

Handicapcykler

Handicapcykler med handicapsymbol fra Handicaporganisationernes Brugerservice kan medbringes gratis i tog, forudsat at cyklens mål ikke overstiger B: 82 cm/L: 195 cm. Du skal også kunne fremvise et 'ledsagerkort', der dokumenterer, at du er visiteret til medtagelse af en handicapcykel. Bemærk, at cykler ikke kan medbringes i togbusserne.

Mere information

Du finder mere information om at medbringe cykler og løbehjul i busser og tog i De Landsdækkende Rejseregler.

Du må medbringe et lille dyr gratis, hvis det er i en håndtaske eller lign. på hele turen. Større dyr, der ikke kan være i en håndtaske, rejser til børnetakst.

Du må ikke medbringe større dyr i bybusserne i Aalborg (linje 1-49) på hverdage kl. 07.00-08.30 og 14.30-17.00. Dette gælder dog ikke førerhunde og service- og signalhunde med emblem. De rejser i øvrigt gratis i alle busser og tog.

Læs mere om reglerne for dyr i busser og tog i De landsdækkende Rejseregler

Du skal medbringe gyldigt ID (fx sundhedskort, kørekort el. lign.) i busser og tog, så du kan fremvise det ved billetkontrol.

Hvis du rejser uden gyldig billet, risikerer du at få en kontrolafgift på 1.000 kr.

Hvis du ikke mener, at kontrolafgiften er berettiget, skal du meddele det til os senest på forfaldsdatoen for betaling af afgiften.

Hos os kan du medbringe kørestole i både busser og tog døgnet rundt, syv dage om ugen. Husk at bestille handicapservice, hvis du skal med tog.

Adgang og sikkerhed i bus 
Der er ramper eller lifte til kørestole i alle nyere busser. I expresbusser og servicebusser kan du få hjælp af chaufføren til at komme ind og ud. 

Du må medbringe en kørestol, hvis den overholder kravene til mål og vægt. Det er gratis at medbringe en kørestol. 

Bredde 70 cm
Længde 115 cm.
Vægt 300 kg. (vægt er inkl. kørestolsbruger)

Adgang og sikkerhed i tog 
Hvis du er kørestolsbruger, der skal med tog, skal du altid bestille handicapservice hos DSB Handicapservice senest 12 timer før afgang. Du kan også bestille handicapservice på tlf. 70 13 14 19. Dette gælder alle kørestolsbrugere. Bestilling af handicapservice er gratis og sikrer dig plads, hjælp til ind- og udstigning samt hjælp med bagage.

Du kan medbringe en kørestol med følgende maksimale mål. Der gælder dog særlige regler for 4-hjulede minicrossere.

Bredde 70 cm.
Længde 120 cm.
Vægt 300 kg. (vægt er inkl. kørestolsbruger)

Kørestole/minicrossere der er 120-140 cm lange og 4-hjulede minicrossere transporteres med taxi fra station til station, uden at det koster ekstra.

Mere information

Du finder mere information om at medbringe kørestole i busser og tog i De Landsdækkende Rejseregler og på dsb.dk

En betalende voksen eller pensionist må medbringe op til 2 børn under 12 år gratis. Et betalende barn må medbringe 1 barn under 12 år gratis. Dette gælder dog ikke Skolekort.

Du kan benytte Pendlerkort og Rejsekort med pendler kombi i teletaxi. Enkeltbilletter til teletaxa koster 9 kroner pr. zone, og du kan kun betale med kontanter.

De Landsdækkende Rejseregler

Rejseregler der gælder hele Danmark

Når du rejser med vores busser og tog, er din rejse omfattet af De Landsdækkende Rejseregler for kollektiv trafik i Danmark. Rejsereglerne omhandler bl.a. brug af de forskellige billetter og kort, prissystemer, tilbagebetaling og erstatning. Det er også i rejsereglerne, at du finder svar på spørgsmål om alt fra mad til adfærd i busser og tog.

Se De Landsdækkende Rejseregler her