Gå til Indhold
Log ind på mitNT
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
  • Forside
  • Bus & togtrafik
  • Flextrafik
  • Billetter & priser
  • Trafikinfo
  • Kundeservice

Lettere at få cykel med i tog


Det skal være lettere at kombinere cyklen med den kollektive trafik. Derfor fjerner vi kravet om, at man skal reservere plads til sin cykel, hvis den skal med et af Nordjyske Jernbaners (NJ) tog i myldretiden.

Kravet om pladsreservation forsvinder den 1. juni 2023. Det er der mange, der har efterspurgt, og derfor er vi sikre på, at vi gør livet lidt lettere for mange af vores kunder. 

Mange vil også opleve, at det bliver lidt billigere. Hvis man benytter Rejsekort, Pendlerkort, Ungdomskort, Skolekort eller Erhvervskort, skal man nemlig ikke betale for at have cyklen med. Alle andre skal fortsat købe en cykelbillet.
 
Begrænset plads
Pladsen i togene er begrænset, og derfor kan vi ikke love, at der er plads til alle. Når der ikke er fyldt op med kunder, er der plads til 6-12 cykler pr. tog. Antallet afhænger af, hvor meget bagage der er på cyklerne.

"I myldretiden er der rigtig mange kunder med, så det giver lidt sig selv, at der så ikke også er plads til en masse cykler. Udenfor myldretiden plejer der dog at være god plads. Uanset rejsetidspunktet opfordrer vi til, at man tager evt. bagage af sin cykel, inden man stiger på, så der er plads til så mange som muligt", siger Mette Henriksen, der er chef for Kunder og salg i NT

Når man har en cykel med, skal man benytte den indgang i toget, der er markeret med et stort piktogram af en cykel. Af hensyn til sikkerheden skal man sørge for, at cyklen er placeret indenfor de gule markeringer på gulvene.

Man må også gerne tage sin cykel med i NT's busser. Der skal man heller ikke reservere plads, og reglerne for betaling er de samme som i NJ's tog.

Skal man rejse med DSB eller Arriva Tog, gælder der andre regler for cykler end hos NT og NJ. De fremgår af det enkelte selskabs hjemmeside.



Kundeinformation

Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter

Se under Kundeservice

Administration

Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1T, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11

Åbningstider - Adm.

Man - fre kl. 8.00 - 16.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

currentscheduleslist.aspx