Log ind på mitNT
- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Vi har indledt et samarbejde med Nordic Infrastructure om opstilling af pakkebokse på 7 togstationer. Dermed får nordjyderne let adgang til at hente deres pakker, når det passer dem. Pakkeboksene er blot første skridt på vejen til at gøre de trafikale knudepunkter til attraktive samlingspunkter for nordjyderne.
Indtil videre kan der hentes pakker på togstationerne: Skagen, Aalbæk, Lilleheden, Vellingshøj, Emmersbæk, Hirtshals og Vidstrup. I første omgang er fokus på lokalstationerne på strækningen Hirtshals - Hjørring og Skagen - Frederikshavn, men det er forventningen, at konceptet udbredes til busterminalerne i takt med, at de skal gennemgå en større modernisering.
Ambitionen er, at fremtidens terminaler skal rumme mange funktioner og fungere som knudepunkter i nordjydernes hverdagsliv. Ud over at være knudepunkt i den kollektive trafik er det her, du henter dine pakker, oplader din el-bil eller køber en sandwich til din tur. De nye multifunktionelle knudepunkter understøtter NTs nye forretningsplan, som bl.a. har fokus på at skabe lokal forankring og indgå samarbejder med nye NT partnere.