Gå til Indhold
Log ind på mitNT
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
  • Forside
  • Bus & togtrafik
  • Flextrafik
  • Billetter & priser
  • Trafikinfo
  • Kundeservice

Dyrt at rejse gratis


Den 1. september 2022 stiger prisen for at køre uden gyldig billet i NT's busser og tog fra 750 kr. til 1.000 kr.

Den kollektive trafik er dybt afhængig af de indtægter, der kommer fra salg af billetter og kort. Indtægterne fra salget dækker ca. en tredjedel af, hvad det koster at drive den kollektive trafik i Nordjylland.

De elleve nordjyske kommuner og Region Nordjylland betaler de andre to tredjedele. Uden indtægterne fra billet- og kortsalg vil de få en stor ekstra udgift, som de ikke nødvendigvis har penge til at dække. Derfor er manglende indtægter fra kort- og billetsalg ofte lig med nedlagte ture eller helt nedlagte ruter. Alle, der benytter den kollektive trafik, har derfor en interesse i, at så få som muligt, rejser uden at betale for turen.

Antallet af rejsende uden gyldig billet ligger på ca. 3 %. Den forhøjede afgift skal nedbringe tallet og få flere til at betale for den ydelse det er, at benytte busser og tog.

Rettelser i billetter og kort koster mere end 1000 kr.
Indimellem støder NT's kontrollører på falske billetter. Det kan fx. være sms-billetter, som er redigeret eller videresendt til andre.
 
Ved scanning kan kontrollørerne altid se, om billetten er original. Er den ikke det, udløser det ikke kun en kontrolafgift, men også en politianmeldelse for forsøg på dokumentfalskneri. Bliver man dømt, har man ikke længere en ren straffeattest, og så kan dørene til fx. drømmejobbet eller rundrejsen i USA også være lukket. Derudover kan der følge en bøde med fra Politiet udover kontrolafgiften fra NT.

At forsøge at snyde sig til en gratis tur med bussen eller toget, kan derfor vise sig at blive en rigtig dyr fornøjelse.



Kundeinformation

Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter

Se under Kundeservice

Administration

Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1T, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11

Åbningstider - Adm.

Man - fre kl. 8.00 - 16.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

currentscheduleslist.aspx