- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Miljø
Den kollektive trafik er et miljørigtigt alternativ til bilen. Når du vælger at tage bussen eller toget fremfor bilen, vælger du samtidig at gøre noget aktivt for at nedbringe CO2-udslippet og forbedre miljøet - til gavn for dig selv og kommende generationer.
Transporten er generelt en af de store syndere i forhold til både udledning af drivhusgasser, som belaster klimaet, emissioner, som truer sundheden, og endelig støj, som også påviseligt er årsag til sygdomme. Vi står derfor overfor store udfordringer i forhold til at omstille til øget, men samtidig bæredygtig, mobilitet i de kommende år.
Det indgår i NT's forretningsplan, at vi skal bidrage aktivt til den grønne omstilling i Nordjylland og hjælpe vores ejere med at finde grønne alternativer i deres mobilitetsplanlægning, og vi skal klogt finde balancen mellem økonomi og miljø. Med indsætningen af biogasbusser er der i Nordjylland taget de første små skridt hen mod en grøn omstilling af den kollektive trafik. Men skal vi nå den nationale målsætning om en fossilfri transportsektor i 2050, så skal der større og mere forpligtende skridt til. Vi skal sætte ambitiøse og realistiske mål for den grønne omstilling i Nordjylland for både bus-, tog- og flextrafik.
Tidspunktet for den grønne omstilling i NT er gunstigt nu og i de kommende år. Dels er alternative drivmidler og teknologier prismæssigt ved at være på et rimeligt niveau sammenlignet med diesel, og dels bliver så godt som alle NT's busser og flexbiler genudbudt i løbet af de næste 3-4 år.
Med en målsætning om, at den nordjyske kollektive trafik skal være endnu grønnere, har NT derfor udarbejdet en Grøn Strategi. Der er i strategien fastsat følgende målsætninger for den grønne omstilling af de enkelte trafiktyper:
Den grønne strategi kan læses her