- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Plustur
Plustur er inkluderet i din bus- eller togbillet frem til d. 31. juli 2021.
På ViRejserSammen.dk finder du en film, der fortæller hvordan du bruger Plustur.
Plustur er kollektiv trafik, hvor du bliver kørt mellem en adresse (fx. din bopæl) og nærmeste knudepunkt, hvorfra du skal videre med bus eller tog.
Plustur fremsøges, bestilles og forudbetales via Rejseplanen.dk eller app'en Rejseplanen, som kan hentes via Google Play, eller App Store.
Efter fremsøgning af en rejse vil du blive tilbudt Plustur, hvis du har langt til nærmeste forbindelse videre med bus eller tog.
Se her hvordan du finder og bestiller en Plustur
Plustur er en samkørselsordning, hvilket betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen ofte er længere end den direkte vej fra A til B. På ViRejserSammen.dk finder du en film, der fortæller hvordan du bruger Plustur.
Plustur kan kun benyttes i forbindelse med en rejse, hvor bus eller tog indgår. Derfor vil du aldrig få tilbudt en Plustur, til at køre dig hele vejen. Hvis du har brug for transport mellem to vilkårlige adresser i Nordjylland, kan du i stedet benytte Flextur.
Hvis du ikke får tilbudt Plustur på Rejseplanen.dk, er Plustur ikke en mulighed på den ønskede rejse.
Når du bestiller en Plustur finder vi det tidspunkt, der ligger nærmest din ankomst eller afgang med almindelig kollektiv trafik. Afhentningstidspunktet for Plusturen kan variere med 15 minutter fra det oplyste tidspunkt. Du vil dog aldrig opleve, at blive hentet senere end din eventuelle forbindelse til anden kollektiv trafik tillader det. Du skal altid være klar til det oplyste afhentningstidspunkt, så chaufføren og de andre kunder ikke skal vente på dig, og risikerer at komme for sent til deres videre forbindelser med busser eller tog.
Fører- og signalhunde kan medbringes gratis. Desuden kan hunde, som kan bæres i en taske medbringes, såfremt hunden bliver i tasken under hele turen. Du skal kunne sidde med tasken på skødet, hvis der er flere kunder med i bilen.
Når du søger en rejse på Rejseplanen, vil du blive tilbudt en Plustur, hvis du har langt til nærmeste knudepunkt med forbindelse videre med bus eller tog. Du bestiller og forudbetaler Plusturen med betalingskort gennem Rejseplanen. Den del af rejsen, der foretages med bus eller tog betales separat med fx. Pendlerkort, Rejsekort eller en billet fra NTbillet.dk eller app'en NT billet.
For at kunne bestille Plusture skal du være oprettet som bruger. Du opretter dig på rejseplanen.flextrafik.dk
Vær også opmærksom på, at det afhentningstidspunkt som bliver oplyst på bestillingsportalen er vejledende, og at du først får oplyst det endelige tidspunkt i din ordrebekræftelse. Tidspunktet kan variere med 15 min. fra det oplyste tidspunkt, da trafikken og lign. kan drille og give mindre forsinkelser. Vær dog altid klar til afgang på det oplyste tidspunkt.
Vær opmærksom på, at du i Rejseplanen har mulighed for at tilpasse den afstand, du ønsker at gå til/fra stoppestedet eller stationen. Som udgangspunkt er Rejseplanen indstillet til en maksimal gangafstand på 2 km. Du har mulighed for at ændre dette under "tilpas søgning á cykel- og gangindstillinger". Du vil nu blive tilbudt Plustur på gangafstand under 2 km, såfremt Plustur er en mulighed på den ønskede rejse.
Bemærk, at Plustur ikke tilbydes inden for byzonerne i følgende byer: Brønderslev, Frederikshavn, Hobro, Nykøbing, Nørresundby, Skagen, Støvring, Sæby, Thisted, Aalborg og Aars
Du skal bestille din Plustur senest 2 timer før, at du skal rejse og tidligst 14 dage før.
Pris
Fra og med 1. september 2020, og indtil d. 31. juli 2021, er Plustur inkluderet i din bus- eller togbillet.
OBS:
Du vil fortsat skulle indtaste dine kortoplysninger i forbindelse med bestilling af rejsen, men der vil ikke blive trukket penge på kortet.
Åbningstid
Plustur kan som udgangspunkt benyttes i tidsrummet kl. 6.00 - 23.00, men kan variere fra område til område, da åbningstiderne er tilpasset bus- og togtiderne (undt. natbusser).
For at modtage påmindelser skal du ved oprettelse huske at give samtykke til, at vi må sende dig sms´er med påmindelser.
Du vil blive forelagt forventet ankomsttid og eventuelle konsekvenser i forhold til din videre rejse.
Starter din rejse med en Plustur
Hvis din Plustur ikke dukker op på afhentningsadressen indenfor de 15 min. fra planlagt afhentning, vil du blive ringet op af NT's Call center, og her vil du blive hjulpet videre på din rejse. Kan medarbejderen i Call centeret ikke finde en ledig vogn til dig, vil du i stedet blive henvist til NT's rejsegaranti.
Bliver du mod forventning ikke ringet op af Call centeret, bedes du selv kontakte NTs Call center på 99 34 11 34.
Slutter du din rejse med en Plustur
Har du bestilt en Plustur i forlængelse af en bus- eller togrejse, og din bus eller dit tog bliver forsinket undervejs, er du selv forpligtiget til at kontakte NT's Call center med information herom. Medarbejderen i Call centeret vil her ændre din Plustur så den bliver tilpasset din forsinkelse.
Der kan ikke bestilles Plustur til d. 24., 25., 26. eller 31. december samt 1. januar.
Hvis du har behov for kørsel, kan du benytte dig af Flextur. Du skal bestille din kørsel i en bestemt periode.