Gå til Indhold
Log ind på mitNT
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
  • Forside
  • Bus & togtrafik
  • Flextrafik
  • Billetter & priser
  • Trafikinfo
  • Kundeservice

Skift bilen ud og spar penge



Her ser du de årlige udgifter til forskellige transportformer
Bus/togBilBilBil(plug-in)
Rejsekort* Ny bil
ca. 100.000 kr.
Ny bil
Ca. 200.000 kr.
Ny bil
Ca. 300.000 kr.
15.015 kr.52.935 kr.72.405 kr.74.578 kr.

*Baseret på Rejsekort med pendler kombi til 330 dages fri rejse i 8 zoner (fx. Hjørring - Aalborg).
Udgifter til bil er baseret på FDM bilbudget 2020. 

Hvis du sammenligner priserne for at rejse med bus og tog med FDM's bilbudget, kan du se, at der er seriøst mange penge at spare ved at droppe den ekstra bil og tage bussen eller toget de få gange om ugen, hvor du skal ind på kontoret.

Hvis du kører 20.000 km om året, svarer det til, at du pendler mellem Hjørring og Aalborg eller Sæby og Aalborg. Forskellen mellem at køre turen i en nyere bil til 100.000 kr. og tage bussen eller toget er på hele 38.000 kr. om året. Koster bilen mere, er der endnu flere penge at spare.





Hvilket Rejsekort skal du have?

Overvejer du at skifte?

Tjek hvilken type Rejsekort, der passer bedst til dig på rejsekort.dk

Med et Rejsekort betaler du kun for de rejser, du foretager. Hvis du kun skal med bus og tog nogle gange om ugen, giver Rejsekortet dig de billigste rejser. 

Hvis du rejser oftere, er et Pendlerkort den billigste løsning. Med et Pendlerkort kan du rejse så meget du vil i et bestemt område i en bestemt periode til en fast pris (fx 30 dage). 

Du kan også kombinere de to kort i et Rejsekort med pendlerområde. Det kaldes også Rejsekort med pendler kombi. Med sådan et kan du rejse ligeså meget du vil i et bestemt område OG rejse med bus, tog og metro til rejsekortpris alle andre steder i Danmark.
 
Hvis du vælger Rejsekort eller Rejsekort med pendler kombi, anbefaler vi, at du får en tank-op-aftale, så der automatisk overføres penge til kortet, når saldoen kommer under kr. 50. På den måde har du altid penge at rejse for.



Hvor og hvornår kører bussen?
Der er bedre bus- og togforbindelser i Nordjylland, end du tror. Især mellem de større byer, hvor der især om morgenen og eftermiddagen er mange afgange at vælge imellem. Køreplanerne er lavet, så de passer med de flestes mødetider, og derfor er der helt sikkert en afgang, der passer til dig.
 
Du finder afgangs- og ankomsttider for alle busser og tog i Danmark på Rejseplanen. Hent Rejseplanen app eller søg din rejse på rejseplanen.dk

Hent Rejseplanen til iPhone
Hent Rejseplanen til Android
 
Når du søger en rejse fra fx adresse til adresse, får du vist hvilke stoppesteder, du skal på og af ved, og hvor de ligger. Du får også vist, hvilken busrute du skal med, hvornår bussen kører, og hvornår den er fremme. Skal du skifte undervejs, bliver du også guidet fra den ene bus til den anden.
 
Hvis du vil se, hvor din bus er på dens rute, kan du benytte Live Map i Rejseplanen app. Det kan være nyttigt, når du fx står og venter på den ved stoppestedet. Skulle bussen være lidt forsinket, kan du også se det i appen.



Det praktiske
Det er ikke svært at rejse med bus og tog, når man først har prøvet det et par gange. Du stiller dig ved stoppestedet eller på stationen nogle minutter før planlagt afgang. Checker ind med dit Rejsekort ved at holde dit kort op mod Det Blå Punkt på rejsekortlæseren, indtil det siger "bing". 
Skal du med tog, skal du checke ind på perronen. Skal du med bus, skal du checke ind i bussen. Derefter sætter du dig på et ledigt sæde og holder øje med skærmene. 

Skærmene viser bl.a. næste stop, så du nemt kan se, hvornår du skal stige af. Husk at checke ud. Er du med bus, skal du checke ud, før du stiger af. Er du med tog skal du checke ud på perronen.

God tur







Kundeinformation

Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter

Se under Kundeservice

Administration

Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.

Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

currentscheduleslist.aspx