- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Ungdomskort
Et Ungdomskort er et pendlerkort til bus, tog og metro, som du kan købe med rabat, hvis du er studerende på en SU-berettiget ungdoms- eller videregående uddannelse, eller hvis du er mellem 16 og 19 år.
Ungdomskort fra NT udstedes på Rejsekort. Så længe kortet er gyldigt, kan du benytte det i alle busser og tog i hele Nordjylland og på strækningen mellem bopæl og uddannelsessted. Det er samme pris - uanset hvor meget du rejser.
Ungdomskort giver også ret til at rejse med bus til børnetakst og tog til ungdomstakst i resten af landet.
Finder du ikke, det du søger, er du velkommen til at skrive til os gennem vores kontaktskema
Medarbejderne i NT Kundecenter kan desværre ikke bestille Ungdomskort, pga. GDPR, og de kan heller ikke fremrykke levering af Ungdomskort.
- Du kan rejse ubegrænset mellem din bopæl og dit uddannelsessted
- Du kan rejse ubegrænset i hele det takstområde, som du bor i (du kan fx. rejse i hele Region Nordjylland, hvis du bor i Region Nordjylland)
- Du kan få rabat på rejser på tværs af landet med fjernbus
Du kan ikke få lagt Ungdomskortet ind på et eksisterende Rejsekort eller Pendlerkort
Er du studerende, skal du bestille dit Ungdomskort på ungdomskort.dk senest 14 dage før, at du skal bruge det. Når du har modtaget kortet med posten, kan du efterfølgende bestille nye perioder på mitungdomskort.dk. Perioderne overføres til dit Ungdomskort ved første check ind efter betaling. Det er det samme kort, du skal bruge, så pas godt på det.
Er du studerende, skal din bestilling først godkendes via din uddannelsesinstitution. Først når uddannelsesinstitutionen har godkendt dig, kan NT producere dit Ungdomskort og sende det til dig. Hvis du ikke kan finde din uddannelsesinstitution på listen ved bestilling, skal du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Er du 16-19 år og ikke under uddannelse skal du ikke godkendes men kan gå direkte til bestilling.
Du betaler online, og kan benytte de fleste betalingskort. Du kan også oprette en automatisk fornyelsesaftale, så der automatisk kommer nye perioder på de Ungdomskort hver måned.
Få mere at vide om bestilling, betaling og priser her.