- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Fårupkort - Med bus og tog til Fårup Sommerland
Fårupkortet er en kombineret billet til bus og tog samt entré til Fårup Sommerland.
Med Fårupkortet er du sikret adgang uden booking på forhånd til Fårup Sommerland.
Prisen for Fårupkortet er 300 kr.
Fårupkortet kan købes via:
- NT Billet App (find billetten under "Specialbilletter)
- NTBillet.dk
- NT Kundecenter på Aalborg Busterminal
Vi gør opmærksom på:
Fårupkortet kan ikke købes i busserne.
Fårupkort tilbagekøbes ikke.
***
Fårupkortet gælder til rejse med kollektiv trafik i Nordjylland til kl. 24 på påstigningsdagen, og som entrébillet til Fårup Sommerland. Bemærk: Fårupkortet er ikke det samme som et sæsonkort til Fårup Sommerland.
Husk at enhver betalende voksen kan medbringe op til to børn under 12 år gratis i bussen. De to medrejsende børn, betaler kun 225 kr. pr. barn for at komme ind i Fårup Sommerland, hvis de er ifølge med en voksen, der "betaler" for entréen med et Fårupkort.
Hvis 2 børn under 12 år er i følgeskab, skal blot det ene barn købe et fårupkort - så kan det andet barn komme helt gratis med bussen. Dog skal det andet barn selv betale for entréen til Fårup Sommerland.
Fårupkortet kan kun købes fra d.11. juni og bruges på Fårup Sommerlands åbningsdage.
Vær opmærksom på, at ombytning af Fårupkort til sæsonkort hos Fårup Sommerland sker under særlige vilkår.
Brug dit Fårup sæsonkort som billet til bussen
Hvis du har et sæsonkort til Fårup Sommerland, kan du nu kører til børnetakst, når du skal i Fårup Sommerland. Tilbuddet gælder i NT's busser.
- Rabatten gælder alle rejser til og fra Fårup Sommerland. Det betyder, at alle billetter skal købes med start eller slut zone ved Fårup Sommerland.
- Tilbuddet gælder kun for personer, der køber en enkeltbillet i NT app, på NTbillet.dk eller i bussen. Det gælder dermed IKKE kunder, som benytter Rejsekort eller Pendlerkort/Ungdomskort.
- Sæsonkortet skal fremvises ved påstigning og ved køb af billet i bussen eller sammen med billetten.
- Sæsonkortholderen skal købe billet til hele rejsen til eller fra Fårup Sommerland.
- En betalende voksen kan gratis tage to børn under 12 år med i bussen.
- Et betalende barn under 16 år kan gratis tage ét barn under 12 år med i bussen.
Busruter der betjener Fårup Sommerland i sommerperioden:
92E, 200, 77, 99, 971X
Brug Rejseplanen.dk til at fremsøge din rejse.