Gå til Indhold
Log ind på mitNT
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
  • Forside
  • Bus & togtrafik
  • Flextrafik
  • Billetter & priser
  • Trafikinfo
  • Kundeservice
Topbanner_BusTogtrafik_1

Erhvervskort


Med Erhvervskort rejser du til og fra job med bus og tog og betaler for turene før skat. 

Om Erhvervskort

Erhvervskort er pendlerkort til bus og tog, der udstedes til strækningen mellem din bopæl og arbejdsplads for mindst 12 måneder. Kortet må også benyttes privat op til otte gange pr. måned. 


Hvis din arbejdsgiver har indgået en erhvervskortaftale med NT, kan virksomheden købe Erhvervskort til dig og dække omkostningen gennem et træk i din bruttoløn - altså før skat. 


På den måde får du kortet skattefrit, og sparer dermed en del penge på din transport med kollektiv trafik. Pga. den lange bindingsperiode, giver vi dig også 11,3% i rabat, så du samlet set sparer op til 60% ift. et almindeligt Pendlerkort.


Klik her, hvis du er medarbejder og har spørgsmål til Erhvervskort


Pris

Prisen for et Erhvervskort er den samme som for et Pendlerkort, og den afhænger af, hvor mange zoner du skal rejse i.


Klik her for at se aktuelle priser


Vi giver 11,3% rabat på Erhvervskort ift. prisen på et Pendlerkort. Vi giver dog ikke rabat på Erhvervskort til strækninger, der går på tværs af regionsgrænsen. 


Befordringsfradrag

Hvis du benytter Erhvervskort, kan du ikke få befordringsfradrag. 


Har du mindre end 12 kilometer til arbejde, kan du slet ikke få befordringsfradrag, og så vil der altid være penge at spare ved at købe Erhvervskort i stedet for Pendlerkort.


Som tommefingeregel kan erhvervskortet betale sig for medarbejdere der har op til 35 km. mellem bopæl og job. Er du i tvivl om erhvervskortet kan betale sig for dig, kan du regne efter i beregneren.


Flytning eller nyt mobilnummer

Hvis du flytter til en ny zone, skal du have ændret dit Erhvervskort. Det gør du ved at kontakte Erhvervskortbestilleren i din virksomhed. 


Dit Erhvervskort er knyttet op på dit mobilnummer. Hvis du får nyt nummer, skal du give besked til erhvervskortbestilleren. Ellers bliver dit Erhvervskort ugyldigt.


Mistet kort
Hvis du har gemt sms'en med linket til dit Erhvervskort, skal du bare klikke på det. Ellers kan Erhvervskortbestilleren i virksomheden kontakte os, for at få gensendt sms med link til dit kort.

Kontraktuelle forhold

Det er virksomheden, der indgår en købsaftale vedr. Erhvervskort med NT og dermed er det virksomheden, som bærer den økonomiske risiko ift. udgifterne til Erhvervskort.


Aftaleforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder skal gælde for 12 måneder ad gangen. Medarbejderen kan dog til enhver tid opsige ordningen med 1 måneds varsel. Ønsker medarbejderen at træde ud af ordningen pr. 1. januar skal opsigelsen ske senest 1. december. Af skattemæssige grunde er NT dog forpligtiget af en 3 måneders indledende bindingsperiode på hvert enkelt Erhvervskort. Dvs. at man altid skal betale for mindst 3 måneder. 


Tilbagebetalingen beregnes forholdsmæssigt fra den dag erhvervskortet er opsagt. Rabatten på 11,3 % modregnes i tilbagebetalingen. Rabatten på 11,3 % opnås kun, hvis Erhvervskortet benyttes i mindst 6 måneder.


I forhold til SKAT er medarbejderen kun skattemæssigt bundet af sin ansættelseskontrakt. Denne skal afspejle en eventuel aftale om en nedgang i bruttolønnen. Reduktionen i medarbejderens bruttoløn skal ske på månedsbasis og må ikke ske for flere måneder ad gangen. 




Kundeinformation

Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter

Se under Kundeservice

Administration

Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1T, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11

Åbningstider - Adm.

Man - fre kl. 8.00 - 16.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.