Log ind på mitNT
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 

Test fremtidens regionalbus i virtual reality


Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Aalborg Universitet (AAU) har de sidste måneder arbejdet sammen for at skabe et virtuelt rum for fremtidens regionalbus. Nu indbydes kunderne og andre interesserede til at teste fremtidens regionalbus vha. virtual reality teknologi.

I perioden mandag d. 10. december til torsdag d. 13. december tilbyder Nordjyllands Trafikselskab kunder og andre interesserede en mulighed for at give deres besyv med til, hvordan fremtidens regionalbus skal indrettes. Det sker i Kennedy Arkaden i den lukkede Zone 0-kiosk ved ventesalen, fra klokken 14.30-17.00 alle dage.

"Vi arbejder meget konsekvent med at blive mere kundedrevet i alt, hvad vi gør. I øjeblikket arbejder vi på at udarbejde næste udbud af regionalbusser, og i den forbindelse er det oplagt at forsøge at imødekomme de ønsker, som kunderne har. Vi gik derfor i dialog med Aalborg Universitet om, hvordan det var muligt at inddrage kunderne uden at have en bus at vise frem. Resultatet er et virtuelt rum, hvor kunderne præsenteres for forskellige indretningsmuligheder" siger Mette Henriksen, Chef for Kunder og Salg hos Nordjyllands Trafikselskab.

Ved hjælp af den virtuelle teknologi kombineret med et fysisk testområde i i den lukkede Zone 0-kiosk ved ventesalen, hvor kunderne kan sætte sig ned og bevæge sig rundt, er det blevet muligt at opholde sig i forskellige versioner af fremtidens regionalbus. Virtual Reality, eller virtuel virkelighed, er en computerskabt verden, der muliggør følelsen af at være til stede i en anden virkelighed, for eksempel i en bus. Deltagerne får mulighed for at prøve Virtual Reality briller, og kan dermed både se og fornemme, hvordan det ville være, hvis bussen så anderledes ud end den regionalbus, de kender i dag.

Den virtuelle bus, kan skifte udseende med ganske få tryk på et par knapper, så der bliver mulighed for, at få kundernes uforbeholdne mening om de forskellige farver, som de bliver præsenteret for. Der bliver også mulighed for at introducere kunderne for forskellige indretninger inde i busserne, hvor det fleksible areal med plads til barnevogne og kørestole er indrettet på forskellige måder, for igen at få kundernes uforbeholdne mening om, hvad de foretrækker og hvorfor.

Udviklingen af Virtual Reality bussen er sket i samarbejde med AAU. Det er AAU, der laver den tekniske løsning, og i første omgang er det NT, der står for brugerinvolveringen.

"Da Nordjyllands Trafikselskab henvendte sig med ønsket om brugerinvolvering, så kunne vi straks se, at virtual reality var en oplagt mulighed. Teknologien har ikke været anvendt i så stor udstrækning til brugerinvolvering, så vi benytter lejligheden til at teste, hvordan Virtual Reality kan benyttes ift. netop bruger- og kundeinvolvering - hvad der fungerer godt og knap så godt - så metoden på lidt længere sigt kan udbredes til andre brancher," siger Claus Madsen, Lektor for afdelingen for medieteknologi på Aalborg Universitet.

Nordjyllands Trafikselskab håber, at rigtig mange benytter sig af muligheden for at teste fremtidens regionalbus.

"Kundeinvolvering står meget højt på agendaen. Vi ønsker at udvikle mobiliteten i Nordjylland sammen med vores kunder og ikke til vores kunder. Jeg tror, at brugen af ny teknologi er vigtig i den forbindelse. Nu har kunderne mulighed for med egne øjne at se fremtidens regionalbus og dermed være med i udviklingen af "deres bus", så jeg vil opfordre så mange som muligt til at kigge forbi og give deres besyv med" afslutter Mette Henriksen, NT.



Kundeinformation
Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter
Se under Kundeservice

Administration
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.
Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

NT anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

currentscheduleslist.aspx