Log ind på mitNT
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 

Kunderne viser vejen for Nordjyllands Trafikselskab 


Nordjyllands Trafikselskab (NT) begyndte i 2015 en rejse fra traditionelt trafikselskab til mobilitetsselskab. Den transformation stiller nye krav til selskabet, som derfor har valgt at involvere kunderne og andre interessenter i langt større udstrækning end tidligere.

Ambitionerne hos NT er skyhøje. Selskabet ønsker, at hver og en af de ca. 600.000 nordjyder rejser med NT mindst en gang om året. En ambition i den størrelsesorden kræver handling og helt nye måder at arbejde på. Og det kræver også, at NT tænker mobilitet - det at kunne flytte sig fra A til B - i et bredere perspektiv end blot busser og tog. Involvering af kunder og andre interessenter i langt højere grad end tidligere skal sikre, at selskabet udvikler produkter og services, som kunderne efterspørger.

"Det er ikke nok at sige, at vi nu er et mobilitetsselskab. Det er først, når vi aktivt ændrer vores måde at arbejde på, at vi går fra at være et traditionelt trafikselskab til at være et mobilitetsselskab" forklarer NT's bestyrelsesformand, Nuuradiin S. Hussein.

Hos NT er man meget bevidst om den transformationsproces, som selskabet befinder sig i og erkender samtidig, at det er en vedvarende proces, hvor man konstant skal afdækkede markedet for at kunne imødekomme kundernes skiftende behov for mobilitet. En proces der allerede har resulteret i forskellige tiltag. Der er kommet et helt nyt transporttilbud, som hedder Plustur, der er indgået formelle samarbejdsaftaler med private selskaber som samkørselstjenesten GoMore og cykeludlejningsselskabet Donkey Republic, og taxabranchen er blevet indlemmet i MinRejseplan, hvor taxature nu vises side om side med bus- og togrejser, når brugerne søger en rejse fra A til B. De næste skridt er at få kunderne mere på banen. 

Nyt ensartet design
NT's bestyrelse har godkendt en ny bemalingsstrategi, hvor kunder og borgere i Nordjylland har bidraget med indsigter i, hvad bussernes bemaling betyder, når man som både stamkunde og udenforstående skal navigere i at finde den rigtige bus. 
 
"Konklusionen er helt klar. Hvis kunderne skal forstå sammenhængen i den kollektive trafik og navigere i den, er der behov for at ensarte det visuelle udtryk og reducere antallet af farver på transportmidlerne. Ikke kun på busserne men på alle de transportformer, som NT står for" siger Nuuradiin S. Hussein. 
 
I dag møder kunderne et visuelt kludetæppe med seks forskellige farver på tog og by- og regionalbusser og dertil et hav af forskellige farver og mønstre, som ofte sender tankerne hen på en svunden tid på de lokale busser. Fremover vil alle NT-busser være malet i de samme farver, og på lidt længere sigt er det planen, at også Nordjyske Jernbaners tog og NT's øvrige transportmidler skal males i samme farver som busserne. 
 
"Frem mod 2023 har NT den samlede busflåde i udbud. Hovedparten er i udbud i perioden 2019-2021, og det er bl.a. en lang række regionale busser, bybusserne i Aalborg inkl. den kommende PlusBus. Derfor er timingen ideel i forhold til at introducere den nye bemaling sammen med udbuddene" siger Nuuradiin S. Hussein.





Kundeinformation
Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter
Se under Kundeservice

Administration
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.
Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

NT anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

currentscheduleslist.aspx