Log ind på mitNT
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 

NT's mobilitetsindeks


NT's mobilitetsindeks måler nordjydernes oplevelse af deres transportmuligheder i hverdagen og i fritiden. Analysen sætter fokus på geografiske og demografiske forskelle i nordjydernes oplevelse af mobilitet i Nordjylland.

Den årlige 'temperaturmåling'
En gang om året vil NT "tage temperaturen" på, hvordan nordjyderne oplever deres muligheder for at transportere sig fra A til B. 2018 analysen omfatter svar fra 2.651 nordjyder fordelt på forskellige geografier og aldersgrupper. Analysen suppleres desuden med forskellige data, der kan være med til at forklare nordjydernes mobilitet. Analysen gennemføres en gang årligt, så det er muligt at måle udviklingen over tid.

NT arbejder for at forbedre mobiliteten i Region Nordjylland
Mobilitetsindekset belyser, hvor NT, sammen med kommunerne og regionen, kan gøre en indsats for at forbedre nordjydernes oplevelse af deres transportmuligheder.

NT's mobilitetsindeks 2018
Resultaterne fra mobilitetsindekset viser bl.a., at:
  • Nordjyder oplever en højere mobilitet i hverdagen sammenlignet med fritiden
  • Unge og ældre har en lavere oplevet mobilitet end øvrige aldersgrupper
  • Nordjyder bosat i byer har en højere oplevet mobilitet end nordjyder bosat i landdistrikter
  • Adgang til bil har stor betydning for oplevelsen af at være mobil - ca. 25% af de nordjyske familier har ikke adgang til bil
  • Nordjyder med kørekort oplever væsentlig højere mobilitet end nordjyder uden kørekort
  • Nordjyder bosat i kommuner med ingen hovednetsbetjening har lavest oplevet mobilitet

Vi har også tal for din kommune!
Nedenfor er der en række rapporter, som beskriver hvordan mobiliteten ser ud på tværs af regionen og i den enkelte kommune. Du kan bl.a. finde oplysninger om:
  • Hvordan oplever nordjyderne i landdistrikterne og byerne deres transportmuligheder?
  • Oplever nordjyderne god eller dårlig adgang til bus og tog i deres kommune?
  • Hvor stor en rolle spiller bilen som transportmiddel hos nordjyderne, og hvor mange nordjyder har ikke adgang til bil?
  • Hvem har udfordringer i forhold til at komme fra A til B? Er der demografiske og geografiske forskelle på, hvem der er udfordret?
  • Hvor langt pendler nordjyderne til og fra arbejde?
  • I hvor høj grad vælger nordjyderne at arbejde hjemme og handle på nettet for at reducere deres transportbehov?
  • Hvordan oplever nordjyderne deres transportmuligheder i deres hverdag og fritid? 



Kundeinformation
Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter
Se under Kundeservice

Administration
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.
Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

NT anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

currentscheduleslist.aspx