Log ind på mitNT
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 

Pendler Rejsetidsgaranti


Hvis du er pendler, kan du benytte Pendler Rejsetidsgaranti og få økonomisk kompensation, hvis togene på en given strækning er forsinket gentagne gange.


Om Pendler Rejsetidsgaranti

Hvis du er pendler, har et dansk CPR-nummer og rejser med tog på hele eller dele af strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg eller Aalborg - Skørping, kan du tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti og få økonomisk kompensation for gentagne forsinkelser på togstrækningen.


Du kan tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti uanset om du benytter tog fra DSB eller NJ, da DSB varetager rejsetidsgaranti for alle pendlere på strækningen Frederikshavn - Skørping.


I rejsetidsgarantisammenhæng er du pendler, når du benytter pendlerkort, periodekort og rejsekort (rabattrin 5-7). Hvis du benytter andre billet- eller korttyper, kan du i stedet benytte Basis Rejsetidsgaranti. Her skal du søge hos NT, hvis det er et af de blå NJ-tog, der har været forsinket, og hos DSB, hvis det er et DSB-tog, der har været forsinket.


Hvordan fungerer det?

Du tilmelder dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti på den strækning, som passer bedst til dit rejsemønster. Du kan kun tilmelde dig én strækning.


Når du er tilmeldt kan du få en økonomisk kompensation, hvis NJ eller DSB ikke lever op til målene for rettidighed på strækningen.


For at få kompensation, skal du aktivt tilmelde dig en målestrækning og samtidig oplyse dine rejse- og periodekortinformationer eller rejsekortinformationer.


Efter tilmelding, får du tilsendt et pendler ID, som du skal bruge, når du logger på din personlige side i rejsetidsgarantisystemet.


Hvis du har tilmeldt et kort, der er købt hos DSB, bliver kortet registreret - og så beregnes og udbetales kompensationen automatisk. Hvis kortet ikke er købt hos DSB, skal du huske at indsende det, når det er udløbet.


Kompensationen beregnes den 15. i måneden efter den måned, som kortet er udløbet i (dette gælder også for kort med gyldighed på et år). Udløber kortet fx den 5. juni, bliver kompensationen beregnet den 15. juli. Eventuel kompensation indsættes på din NemKonto ca. 5 hverdage efter beregningsdatoen.


Tilmeld dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti her


Om rettidighed

BaneDanmark måler rettidigheden for de tog, der kører på de målestrækninger, som man kan tilmelde sig. Hvilke strækninger, det drejer sig om, er beskrevet i kontrakten mellem DSB og Transport- og Bygningsministeriet.


Rettidighed er et udtryk for om togene er kørt til tiden ift. køreplanen. Toget anses som værende "kørt til tiden", hvis der er afgang senest 2 minutter og 59 sekunder efter den tid, der står i køreplanen.


I opgørelserne vægtes der også for antal passagerer. Det vil sige, at et tog i myldretiden med mange passagerer vægter mere end en afgang med færre passagerer en tidlig søndag morgen. Tog, der bliver aflyst mindre end 72 timer før afgang, tæller med i opgørelserne som forsinkede. Togbusser indgår ikke i beregningen af rettidighed.


Målet for rettidighed på de fjern- og regionaltog, der kører i Region Nordjylland er 82,4%.


I den nordlige ende af Jylland måles der på følgende strækninger:

  • Aalborg - Frederikshavn
  • Århus - Aalborg

Hvis DSB og Nordjyske Jernbaner ikke samlet set lever op til målsætningerne på en af strækningerne, får kunder, der er tilmeldt DSB Pendler Rejsetidsgaranti, kompensation for den periode, deres kort har været gyldige i.




Kundeservice





Hvilket afsnit skal starte med at være foldbar?
2
Kundeinformation
Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter
Se under Kundeservice

Administration
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.
Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

NT anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

sitelist.html