Log ind på mitNT
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
 
Topbanner_BilletterPriser_1

Betaling af periodekort


Alle typer af periodekort består af et stamkort og et værdi-indlæg, som viser, at periodekortet er betalt og dermed gyldigt. Værdiindlægget skal være det originale. Fotokopier, billeder eller lignende af periodekort er ikke gyldige som rejsehjemmel.

Når værdikortet er et girokort, skal det være betalt og kvitteret med et stempel fra NT, bank eller posthus, for at være gyldigt. Det betyder, at du ikke kan betale girokortet via netbank / homebanking. I stedet for har du følgende muligheder for at betale dit kort.


Betalingsservice

Du kan betale dine periodekort via Betalingsservice. Når du har modtaget det første girokort fra NT, skal du henvende dig til din bank for at få oprettet en Betalingsservice-aftale.

Det første girokort betales i banken eller på et posthus. Når du har betalt det første kort og er blevet tilmeldt Betalingsservice, sender vi et nyt kvitteret girokort til dig hver måned, som du blot skal indsætte i periodekort-etuiet ved siden af stamkortet, så det er synligt.

Betalingstidspunkt
Betalingen for de nye kort trækkes altid fra din konto via Betalingsservice den 1. i måneden.

Hvis dit kort skal have startdato midt i en måned, skal kortet bestilles inden den 15. i måneden før. En eventuel afmelding eller ændring af kortet skal ligeledes ske inden den 15. i måneden, hvis ikke betalingen skal trækkes fra din konto.

Opsigelse af Betalingsservice
Hvis du ike længere ønsker at være tilmeldt BetalingsService, skal du opsige betalings-aftalen i din bank.

Særligt for kunder med automatisk genbestilling
Har du tidligere været tilmeldt automatisk genbestilling og fået tilsendt en mail fra NT med link til Dankortbetaling via NTs betalingssystem, men ønsker at skifte til BetalingsService, skal du huske at give os besked.


Dankortbetaling via NTs betalingssystem

Du kan betale dit periodekort med Dankort via NTs betalingssystem, hvis du bestiller dit kort senest 14 dage før, du skal bruge det, sætter kryds udfor "Dankortbetaling" på bestillingsformularen og oplyser din e-mail-adresse.

Hvis du bestiller ungdomskort, kan du dog ikke bestille internetbetaling sammen med kortbestillingen. Du finder yderligere oplysninger om internetbetaling af ungdomskort i afsnittet "Betaling" på siden om ungdomskort.

Klik her for at læse mere om Dankort-betaling af ungdomskort

Når du har bestilt internetbetaling, sender vi dig en mail med oplysninger om kortets gyldighed og pris samt et link til betalingssiden. På betalingssiden skal du indtaste dine dankortoplysninger. Bemærk at linket kun er gyldigt indtil 7 dage før kortets 1. gyldighedsdag.

Klik her hvis du har modtaget et girokort til betaling, men ønsker at benytte dankortbetaling i stedet for.

Har du bestilt periodekort for flere perioder, vil du få tilsendt en mail med link til betalingssiden, når dit kort skal fornyes.

Uanset om du benytter dankortbetaling via linket i den tilsendte mail eller ovenstående link, sender vi dig et stemplet girokort, så du har det 3-5 dage før kortets første gyldighedsdag. Når du har indsat det i etuiet ved siden af stamkortet er kortet klar til brug. Skulle du, mod forventning, ikke have modtaget kortet fra os senest 3 dage før dets første gyldighedsdag, skal du kontakte os pr. mail info[a]NTmail.dk eller telefon 9934 1111.


Bank eller posthus

For at dit kort er gyldigt, skal det være betalt, og der skal være et kvitteringsstempel på girokortet.

Det kan du bl.a. få, hvis du betaler kortet i banken eller på posthuset. Kortet er ikke gyldigt, hvis du betaler det via netbank / homebank. Girokort kan ikke betales i NT Kundecenter eller på andre salgssteder.

Det stemplede girokort indsættes i etuiet ved siden af stamkortet. Så er det klar til brug.




Billetter & priser





Hvilket afsnit skal starte med at være foldbar?
2
Kundeinformation
Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter
Se under Kundeservice

Administration
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11
Fax 99 34 11 01

Åbningstider - Adm.
Man - fre kl. 8.00 - 15.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.

NT anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

sitelist.html