Log ind på mitNT
- Forside
- Bus & togtrafik
- Flextrafik
- Billetter & priser
- Trafikinfo
- Kundeservice
Topbanner_BusTogtrafik_1
NT Billet app

NT har en app, som gør det lettere at købe en mobil-billet til busser og tog i Nordjylland.
Du kan hente NT's app NT Billet i App Store eller Google Play. På engelsk hedder den NT Tickets. App'en er gratis.
Med NT Billet kan du købe kontantbilletter, specialbilletter (eventbilletter og travel pass), tillægsbilletter, cykelbilletter og hundebilletter.
Billetten har samme tidsgyldighed som NT's almindelige kontantbilletter og er gyldig i hele NT's takstområde med bus og/eller tog (DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner). Dvs. i hele Region Nordjylland.
Køb af billet
Vælg mellem en zonebillet eller en rejse fra A til B.
Almindelige regler for medbringelse af gratis børn gælder. De skal dog fremgå af billetten, men prisen fratrækkes automatisk ved billetkøb.
Billetter, der er købt i app'en, bliver gemt i app'en på den telefon, hvor den er downloadet. Du kan altid kende din aktive billet på den farvede baggrund i app'en. Når din billet er udløbet, kan du finde den i menuen under Billethistorik.
Funktioner i app'en
- Når du åbner app'en første gang kommer du igennem et introflow, hvor du bl.a. skal give tilladelse til, at app'en må benytte din GPS position på telefonen. App'en spørger også om din fødselsdag, så den automatisk ved, om du skal bruge en voksen, børne eller pensionistbillet.
- Du skal som minimum oplyse din mailadresse, for at foretage køb i app'en.
- Hvis du opretter dig som bruger, får du nem afgang til genkøb af dine billetter.
- Du kan også gemme de favoritsteder, du normalt rejser til, f.eks. hjem, arbejde eller skole, så du hurtigt kan få din billet fra der, hvor du skal rejse fra til der, hvor du skal rejse til.
- Under "Specialbilletter" i menubaren finder du Travel Pass billetter samt aktuelle eventbilletter.
- Du kan betale med MobilePay eller benytte følgende betalingskort: Dankort, Visa/Visa Electron/VPay, MasterCard/MasterCard Debit/Maestro, JCB. I app'en til iOS kan du også betale med Apple Pay.
- App'en har tekst-til-tale funktion, som kan anvendes, hvis du har aktiveret dette på din telefon.
Specialbilletter
Grøn Søndag
Billetten giver dig mulighed for at rejse ubegrænset med bus og tog i hele Nordjylland den sidste søndag i måneden.
Billetten koster kun 25 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn/67+. Den gælder i NT-busser, NJ-tog og Arriva tog. Billetten kan IKKE benyttes i DSB tog.
Billetten koster kun 25 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn/67+. Den gælder i NT-busser, NJ-tog og Arriva tog. Billetten kan IKKE benyttes i DSB tog.
Grøn Søndag er gældende på nedenstående datoer med sommerpause i juni/juli måned:
26. marts
30. april
28. maj
27. august
24. september
29. oktober
Med Travel Pass kan du rejse frit i Nordjylland med bus og tog (Nordjyske Jernbaner, Arriva Tog & DSB) i enten 24 eller 72 timer.
Enhver betalende voksen eller pensionist kan, gratis, medbringe to børn under 12 år. Ethvert betalende barn, på op til 16 år, kan, gratis, medbringe et barn under 12 år. Chauffører og kontrollører kan bede om dokumentation for din alder.
Du finder priserne i vores webshop NTbillet.dk eller app NTbillet.