Gå til Indhold
Log ind på mitNT
  

Er du endnu ikke tilmeldt mitNT, kan du oprette en brugerprofil her.
  • Forside
  • Bus & togtrafik
  • Flextrafik
  • Billetter & priser
  • Trafikinfo
  • Kundeservice
Topbanner_BusTogtrafik_1

Grupper


Grupper på op til 50 personer kan benytte NT's og Nordjyske Jernbaners (NJ) ordinære linjer og stoppesteder og betale for turen med flere forskellige typer af rejsehjemmel. 


Virksomheder og institutioner kan købe gruppebilletter og reservere plads på NTbestilling.dk

Private grupper kan købe billet på NTbillet.dk, i app'en NT Billet eller benytte Rejsekort. Er I mere end 7 personer, skal I huske at bestille plads.


Grupper, der skal rejse med DSB, skal bestille plads særskilt hos DSB. 


Grupperejser i Aalborg Kommune

Grupper på mellem 30 og MAX 75 personer, der skal med linjer,  der kører indenfor Aalborg Kommune, skal bestille plads igennem NTbestilling.dk senest 5 hverdage før afgang. Vi kan ikke tilbyde transport af grupper over 75 personer i Aalborg Kommune. For ønske om gruppekørsler på linje 38-42-55-56-72-50-100 dog kun 50 personer. Et par dage efter bestillingen vil I få besked om, hvorvidt vi kan imødekomme den eller vi må afvise bestillingen.

 

Omkring halvdelen af de gruppebestillinger vi får med ønske om en ekstrabus må vi desværre afvise. Det bliver vi nødsaget til at gøre, hvis vi ikke har ledige busser, eller hvis vi ikke har nok ledig plads i de busser, der er indsat på ruten. Vi kan evt. bede jer om, at fordele jer på flere afgange for at kunne imødekomme jeres bestilling. Alternativt kan i altid bestille en turistbus hos en privat vognmand, hvis I alle vil af sted på samme tid.


Der dispenseres IKKE for hvor mange personer, der kan medtages. Hvis der fx laves flere bestillinger med det tilladte antal personer til samme afgang fra og til samme sted, vil bestillingerne blive afvist.  Alternativt kan i fordele jer på to busafgange.

Begrænset kapacitet
Aalborg Kommune har kun et begrænset antal busser til rådighed og der er begrænset plads i busserne. Derfor er det ikke altid muligt at efterkomme alle ønsker om befordring af grupper.  Der er bedst plads i busserne mellem kl. 8.30 og 13. Før og efter disse tidspunkter vil det være umuligt af få indsat en ekstrabus.


I togene kan man ikke bestille gruppebilletter i perioden kl. 05.45-08.00 om morgenen.

Hvis Aalborg Kommune ikke kan efterkomme ønsket om befordring af en given gruppe, henvises der i stedet til private turistvognmænd. Aalborg Kommune kan fx ikke tilbyde transport af grupper på 75 personer eller flere.  Grupper på over 75 personer SKAL køres af private turistvognmænd. Booking  og priser kan  fås her men du kan altid kontakte en lokal vognmand for at få en pris for kørsel.  Ved kørsel med en gruppe på over 75 personer er det juridisk at betragte som turistkørsel, hvilket er ud over den service som trafikselskaberne må udføre.

Vær opmærksom på, at busserne ikke er indrettet til at medbringe større mængder bagage. Derfor kan grupper kun medbringe håndbagage.

Aalborg Kommune indsætter ikke ekstra busser til transport af grupper på korte strækninger.

Kun kørsel til og fra stoppesteder
NT's gruppekørsel sker efter gældende ordinære køreplaner. Dvs. at der kun tilbydes transport mellem ordinære stoppesteder på i forvejen eksisterende linjer på de tidspunkter, som fremgår af køreplanerne. Skal I rejse langt, kan I derfor være i den situation, at der skal skiftes bus undervejs på turen.


Grupperejser i Region Nordjylland (udover Aalborg)

Grupper på 8 eller flere, der skal med NT's busser eller Nordjyske Jernbaners tog (Skagens- eller Hirtshalsbanen og strækningen Frederikshavn - Skørping fra 6/8 2017), skal bestille plads hos NT senest 5 hverdagsdøgn før afgang. Der kan ikke bestilles plads til grupper på mere end 50 personer. Disse henvises i stedet til private vognmænd. Gå ind på bookingabus.com for priser og booking.


Pladsreservation skal ske senest 5 hverdagsdøgn før afgang. Skoler, virksomheder, institutioner og lign. med EAN-, CVR-, SE- eller P-nummer, kan lave en pladsreservation via NTbestilling.dk.


Private grupper skal kontakte NT's Trafikservice på trafikservice@NTmail.dk - alternativt på telefon 99 34 11 36 - senest 5 hverdage før afrejse.


Ved pladsreservation gennem NTbestilling.dk er der også mulighed for at købe en gruppebillet. NT udsteder ikke gruppebilletter til privatpersoner. Disse er henvist til at betale kontant i bussen, benytte rejsekort eller øvrige billetprodukter.


Rejser med Arriva Tog eller DSB

Grupper, der skal rejse med DSB eller Arriva Tog skal købe billet hos det selskab, som de skal rejse med. Skal gruppen rejse med DSB, skal der ligeledes købes pladsbilletter. Billetter købt på NTbestilling.dk kan ikke benyttes i DSB og Arrivas tog. Ved togrejser med Nordjyske Jernbaner, anvendes NT's billetter/kort.


Ved togrejser på tværs af grænsen mellem Region Nordjylland og Region Midt, henvises til køb af rejsehjemmel og pladsreservation hos DSB. Er gruppen på 9-30 rejsende henvises til DSB Kundecenter på 70 13 14 15. Grupper på mere end 30 rejsende henvises til DSB Specialrejser på specialrejser@dsb.dk


Skolerejser med tog administreres af DSB Skolerejser uanset hvilket selskab, skoleklassen skal rejse med.


Afbestilling
Grupperejser skal afbestilles senest 24 timer før planlagt rejse. Det skyldes, at der ofte skal indsættes en ekstra bus til større grupper. Hvis ikke afbestillingen sker rettidigt, vil en evt. merudgift til indsættelse af ekstra bus blive faktureret til bestilleren. Afbestilling skal ske ved henvendelse til trafikservice@NTmail.dk - alternativt på telefon 99 34 11 36.

Begrænset kapacitet
Vær opmærksom på, at NT har et begrænset antal busser til rådighed, og at der er begrænset plads i busserne og NJ's tog. Derfor er det ikke altid muligt at efterkomme ønsker om befordring af grupper.

Hvis NT eller NJ ikke kan efterkomme ønsket om befordring af en given gruppe, henvises der i stedet til private turistvognmænd. NT og NJ kan fx ikke tilbyde transport af grupper på 50 personer eller flere. Disse henvises i stedet til private vognmænd.

Vær opmærksom på, at busserne ikke er indrettet til medbringelse af større mængder bagage. Derfor kan grupper kun medbringe "håndbagage"

NT indsætter ikke ekstra busser til transport af grupper på korte strækninger

Kun kørsel til og fra stoppesteder
NT's gruppekørsel sker efter gældende ordinære køreplaner. Dvs. at der kun tilbydes transport mellem ordinære stoppesteder på i forvejen eksisterende ruter på de tidspunkter, som fremgår af køreplanerne. Skal I rejse langt, kan I derfor være i den situation, at der skal skiftes bus undervejs på turen.


Typer af rejsehjemmel til grupper

Grupper kan benytte følgende former for rejsehjemmel:


Yderligere info

Har du spørgsmål vedr. grupperejser, kan du kontakte NT's Trafikservice på 99 34 11 36 eller NT's Kundecenter på 98 11 11 11.



Kundeinformation

Tlf. 98 11 11 11

Åbningstider - Kundecenter

Se under Kundeservice

Administration

Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1T, 3.sal
Postboks 1359
9000 Aalborg

Tlf. 99 34 11 11

Åbningstider - Adm.

Man - fre kl. 8.00 - 16.00
Lør, søn- og helligdage lukket
Lukket mellem jul og nytår.