NT Forum Log ind Sitemap
Klik her for at søge...
 

 

Betalingsservice




 
Hvis du har et periodekort på giro, et uddannelseskort, et efterlønskort eller et kort til studerende på videregående uddannelse, kan du betale kortet via betalingsservice.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?
Du skal bestille dit kort efter de regler, der gælder for den korttype, du ønsker. Når du har modtaget det første girokort fra NT, skal du henvende dig i dit pengeinstitut for at få oprettet en kundeaftale.

Det første girokort skal du betale på almindelig vis i pengeinstitut eller hos postvæsenet.

De efterfølgende kort, som du får tilsendt, vil være forsynet med NT's kvittering og blive trukket på din konto via din betalingsservice.

Hvornår bliver beløbet trukket på min konto?
Uanset hvornår i måneden, dit kort er gældende fra, vil betalingen altid blive trukket på din konto til den 1. i måneden.

Hvis dit kort skal have startdato i den efterfølgende måned, skal kortet bestilles og/eller kundeaftalen oprettes inden den 15. i  måneden. En eventuel afmelding eller ændring af kortet skal ligelede ske inden den 15. i måneden, hvis ikke betalingen skal trækkes fra din konto.

Opsigelse af kundeaftale
Hvis du ønsker at opsige din kundeaftale, skal dette ske via dit pengeinstitut.

Erstatningskort
Hvis du har mistet dit buskort, og der bliver udstedt et erstatningskort til dig, kan det ikke ske via betalingsservice. Du vil modtage et girokort, der skal betales på almindelig vis i pengeinstitut eller hos postvæsenet. 
 


Udskriv

 

sitelist.html