Forretningsplan 2011-2014
Hvor skal NT bevæge sig henad? Hvad er missionen, visionen og målene for de kommende år? Hvilke områder skal der fokuseres på - og hvorfor? Det står alt sammen i NT's forretningsplan for 2011-2014.
Du finder NTs forretningsplan her og NTs Flextrafikforretningsplan her.
Virksomhedsgrundlag
1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft, og NT opstod som et nyt trafikselskab, men bevarede sit gamle navn. I den ny Region Nordjylland og med en helt ny organisation gik NT og bestyrelsen i foråret 2007 i gang med at tegne det nye NT.
Det har været målet at fastlægge en strategi for trafikselskabets udvikling i de kommende år, som kunne formuleres i et virksomhedsgrundlag. Virksomhedsgrundlaget skal dermed:
- Sætte nogle rammer for fremtidige beslutninger i NT og for NT's daglige virke
- Udpege og prioritere de fokusområder og konkrete initiativer, der skal til for at indfri de strategiske målsætninger
Strategiprocessen er forløbet i tæt samspil mellem NT's bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen og ledelsen har drøftet idégrundlag, visioner, målsætninger og indsatsområder på to strategimøder. Disse drøftelser skabte grundlag for et personaleseminar, hvor ledelsen og medarbejderne over to dage arbejdede med at omforme indsatsområder til handlinger. Resultatet af denne proces er sammenskrevet i dette virksomhedsgrundlag. Den konkrete implementering sker gennem forskellige handlingsplaner. Arbejdet med handlingsplanerne er
så dynamisk og relativ kortsigtet, at det vil udvikle sig hele tiden og de konkrete handlingsplaner dokumenteres derfor parallelt med virksomhedsgrundlaget.
Du finder virksomhedsgrundlaget her.
Idégrundlag
Idégrundlaget er en forudsætning for at arbejde med visioner, målsætninger og indsatsområder og er dermed den røde tråd i hele strategiprocessen og virksomhedsgrundlaget. Idégrundlaget udtrykker de overordnede retningslinjer for, hvad NT gør, og hvad vi vil opnå med det. NT formulerer sit idégrundlag sådan:
NT vil skabe størst mulig mobilitet og
understøtte udvikling i Region Nordjylland
gennem en effektiv kollektiv trafik
Formuleringen præciserer, hvad NT opfatter som sin kernekompetence
- effektiv kollektiv trafik.
NT vil fastholde og udvikle en effektiv kollektiv trafik i de tætbefolkede områder og en behovstilpasset kollektiv trafik i de tyndt befolkede områder. Vi vil være orienteret mod den daglige pendlertrafik, men vil også udvikle nye transporttilbud rettet mod kultur og oplevelser i hele regionen.
NT's vedtægter
Klik her for at læse NT's vedtægter. (PDF)