Er du værnepligtig (soldat) kan du få et periodekort, der giver dig ret til fri rejse med tog og bus i det meste af Danmark, inklusiv hele NT's område. Kortet gælder også til NT's natbusser, men i natbusserne skal du dog stadig betale nattillæg.
Kortet får du på dit tjenestested. Det udstedes af DSB, og det består af et stamkort med foto samt et værdikort. Det ser altså ud som og fungerer som et helt almindeligt periodekort. Der kan dog være en række begrænsninger, som vil fremgå af kortet.
Har du spørgsmål kan du kontakte dit tjenestested eller DSB.