Om Telebusser
Telebusserne i Aalborg Kommune er åbne NT-busruter som kan benyttes af alle. Telebusserne betjener et afgrænset geografisk område, og kører typisk omkring områdets skoler.
Afgangstidspunktet fra endestationen ? typisk skoler - ligger fast, men der er ikke en fast køreplan, fordi ruten planlægges efter hvem der skal af og på. Man kan på www.nordjyllandtrafikselskab.dk se på hvilke veje og tidsperioder telebussen kan bestilles. Opsamlingstidspunkter ved de enkelte adresser oplyses af chaufføren.
Sådan bestiller du
Hvis man skal med telebussen skal turen bestilles mindst 1 time før. Der kan afgives bestilling på faste afhentningstidspunkter for flere ugedage/uger af gangen. Så skal man blot huske at afbestille i god tid i forvejen, hvis man ikke skal benytte telebussen alligevel.
Bestilling sker ved at man ringer direkte til chaufføren i bussen, og han kan i de fleste tilfælde med det samme give besked om opsamlingssted og tidspunkt. Det fremgår af køreplanen hvornår telefonen er åben for bestilling.
De enkelte ture tilrettelægges således, at den enkelte bestilling må indrette sig efter tidligere afgivne bestillinger på samme tur. Derfor kan opsamlingssted og tidspunkt variere i forhold til det ønskede. Vær klar på opsamlingstidspunktet ved asfaltkanten ? bussen venter ikke.
Ikke alle ønsker kan imødekommes på ethvert tidspunkt, og bestilling af kørsel sker efter først til mølle princippet.
Betaling
I telebussen betaler du efter NT's almindelige takster. Du kan bruge alle billet- og korttyper, og du kan stige om til øvrige NT-ruter og DSB/Arriva-tog i amtet.