Er du elev i en folke-, fri- eller privatskoler skal du henvende dig til administrationen på skolen for at finde ud af om du er berettiget til et skolekort fra NT.
Viser det sig at du ikke er berettiget til et skolekort, kan du henvende dig til NT, hvor du kan købe et helt almindeligt periodekort. Læs mere om
periodekort her.OBS: Ligger skolen udenfor elevens bopælsdistrikt gælder skolekortsordningen ikke. Er det tilfældet kan du selvfølgelig også henvende dig hos NT, hvor du kan købe et almindeligt periodekort.
Hvor kan du rejse?
Skolekortet er gyldigt til rejser med bus og tog mellem start- og slutzone, over en evt. via-zone.
Skolekortet er gyldigt til rejser i alle de zoner, som ligger inden for gyldige zoneafstand, fra både start- og slutzone og evt. via-zone(r).
Skolekortet kan frit bruges til omstigning i de zoner, kortet er gyldigt til.
Skolekortet gælder ikke til rejser med NT`s natbusser, og der kan ikke medtages gratis børn på skolekort.
Hvornår kan der rejses?
Skolekortet er gyldigt til rejser på skoledage. Det er ikke gyldigt i skolernes sommerferie, på lørdage, søn- og helligdage samt 24.-31. december.
På fredage skal sidste påstigning være sket inden kl. 18.00. Skolekortet kan ikke benyttes til kørsel i teletaxi efter kl. 18.00.
Skolen kan dog give tilladelse til at tidsgyldigheden udvides, så skolekortet kan benyttes til og fra ungdomsklub, selvom det er efter klokken 18.00.