Hvis du skal rejse med bus eller tog næsten hver dag, kan det bedst betale sig at købe et NT-periodekort. Kortet kan udstedes fra 30 dage til 365 dage, og du bestemmer selv start- og slutdato.
Periodekort - to typer
Der findes to typer af periodekort:
- "Periodekort på giro"
- "Periodekort på scanpoint"
Periodekortene adskiller sig ved den måde de betales på, og ved at periodekort på giro er registreret hos NT, så det er muligt at få et erstatningskort, hvis du skulle miste det.
Hvor køber jeg et periodekort?
Periodekort på giro bestilles hos NT's administration. Periodekort på scanpoint kan du købe på busterminaler og udvalgte salgssteder. Hvis du vil købe periodekort på scanpoint skal du huske at medbringe et pasfoto. Foto medbringes kun ved første køb.
Hvordan bestiller jeg periodekort på giro?
Du bestiller et periodekort på giro ved at udfylde skemaet med navn, adresse og fødselsdato. Desuden skal du skrive startdato og slutdato samt påstigningssted/zonenummer og afstigningssted/zonenummer. Du skal også medsende et vellignende pasfoto.
Du kan ved samme lejlighed genbestille dit periodekort, hvis du allerede ved, hvornår på året du har brug for kortet.
Bemærk! Bestiller du kortet til at gælde i 6 eller 12 måneder, får du en rabat på 11,3%. Denne rabat gives kun ved periodekort, som udstedes på giro.
Skemaet og et vellignende pasfoto (3 cm x 3,5 cm) skal sendes til NT. Du skal huske at tage højde for en ekspeditionstid på maksimalt 5 hverdage efter. Adressen er:
Nordjyllands Trafikselskab
J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal
Postboks 1359
9100 Aalborg
Du kan også aflevere skemaet på nærmeste busterminal eller DSB station i Region Nordjylland.
Efter maksimalt 5 hverdage modtager du periodekortet med posten. Den ene del af kortet er dit stamkort med foto. Den anden del er udformet som et girokort, der skal betales på posthuset eller i banken. Girokortet indeholder oplysninger om tids- og områdegyldighed.
Periodekortet er først gyldigt, når girokortet er forsynet med NT's, postvæsenets eller bankens kvittering.
Girokortet kan også betales med Dankort via Internettet eller via betalingsservice.
Læs mere under Dankortbetaling og Betalingsservice.
Nummeret på girokort og stamkort skal være ens, for at at kortet er gyldigt. Giro-periodekort udstedes kun af NT´s sekretariat,
J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg.
Gyldighed
Periodekortet er gyldigt til rejser med bus og tog mellem start- og slutzone og over via-zonen, hvis der er en sådan. Kortet er også gyldigt til rejser i de zoner, der ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzone og eventuel via-zone. Endelig kan periodekortet frit bruges til omstigning i de zoner, kortet er gyldigt til.
Kortet er personligt og består af et stamkort og et værdiinlæg.
Ved udstedelse af periodekort til børn under 16 år kan der kræves dokumentation for fødselsdag og -år.
Forudsætningen for brug af periodekort er, at chaufføren på baggrund af et vellignende foto på periodekortet kan identificere passageren. Derfor skal det være muligt at identificere ansigtet ved billettering.
Er det ikke muligt at identificere kortholder som kortindehaver kan den fremviste personlige periodekort ikke anvendes, og den rejsende må derfor løse upersonlig rejsehjemmel, som fx kontantbillet eller klippekort
Værdiindlægget kan enten være i form af en "billet", hvor gyldighedsområde, zoner og stamkortnummer er påtrykt, eller et girokort med de samme oplysninger.
Hvordan genbestiller du?
Hvis ikke du har valgt at genbestille dit girokort på skemaet, kan du genbestille det ved at ringe på 99 34 11 11. Du skal blot oplyse navn og stamkortnummer samt start- og slutdato. Du kan bestille flere fornyelser på en gang.
Hvis du mister kortet
Hvis du mister dit giro-periodekort, kan du få tilsendt et erstatningskort, der koster 50 kr.
Girokort eller "billet"
I stedet for et periodekort på giro kan du købe et periodekort i form af en "billet". På "billetten" er påtrykt gyldighedsperiode,
-område og stamkortnummer.
Nummeret på "billetten" og stamkort skal være ens, for at kortet er gyldigt.
Vær opmærksom på at det kun er muligt at få et erstatningskort til 50 kr, hvis det er et giro-periodekort du har mistet.
Denne type periodekort kan du købe og forny i NT-butikken på Aalborg Busterminal, på bemandede busterminaler og jernbanestationer og på øvrige bemandede DSB salgssteder.
Skal du blot have dit periodekort fornyet, kan du få det gjort på følgende NT-salgssteder:
Salling Kiosken, Nytorv, Aalborg
Kvickly, Dannebrogsgade 64, Aalborg
SuperBrugsen, Budolfi Plads, Aalborg
Brugsen, Vejgård Bymidte, Aalborg
SuperBest, Aalborg Øst
Føtex, Niels Bohrsvej 44, Aalborg Øst
Føtex, Slotsgade 10 - 12, Aalborg
Bilka´s Kiosk, Aalborg SV
Byens Kiosk, Vestergade 15, Nørresundby
SuperBest, Løvvangscentret, Nørresundby
SuperBest, Toften 9, 9240 Nibe
Expert, Jernbanegade, Støvring